Åkanden er en selvejende institution hvilket betyder at vi, udover driftsoverenskomst og et rigtig godt samarbejde med Gentofte Kommune, også har hjælp til administration og adgang til faglig ekspertise inden for personalejura, pædagogisk udviklingsarbejde, psykologhjælp mm.
Derudover betyder det, at Åkanden er selvejende også, at vores forældrebestyrelse har en større grad af indflydelse og ansvar end tilfældet er i en kommunal institution.
Bestyrelsen
En selvejende institution svarer til en erhvervsdrivende fond. Bestyrelsen er dermed Åkandens øverste myndighed. Bestyrelsen har ansættelsesmyndighed og har også det overordnede økonomiske ansvar for institutions drift.
Det er her at de overordnede pædagogiske principper for Åkanden fastlægges og det er her forældrene har mulighed for at gøre deres indflydelse gældende.
Bestyrelsen består af 5 forældre fordelt som følger:
- 2 medlemmer der er udpeget af Gentofte Børnevenner.
- 3 forældrevalgte medlemmer samt to suppleanter.
Lederen og en medarbejderrepræsentant er med til møderne uden stemmeret, Der afholdes 4-6 møder årligt.
Åkanden er en selvejende integreret institution under Gentofte Børnevenner og har driftsoverenskomst med Gentofte Kommune.
Gentofte Børnevenner er bindeled mellem 35 selvejende dag- og døgn-institutioner for personale og forældre i Gentofte Kommune. Foreningen arbejder til stadighed for at videreudvikle vore institutioner med kvalitet og mangfoldighed som nøgleord. Det sker bl. a. gennem omfattende udviklings- og kursus- virksomhed.
Afdelingerne
Åkanden består af to vuggestuegrupper og 2 børnehavegrupper normeret til 66 børn.
Vuggestuegrupperne er samlet i stuen.
Børnehavegrupperne er fordelt på 1. og 2. sal og er blandede ift. både alder og køn så der er størst mulighed for at være sammen på kryds og tværs.
Personalet
Består af 8 pædagoger og 4 pædagogmedhjælpere.
Ledelsen
Består af' 'P' der er Leder; Tane, der er Souschef. Tane har udover kontortid timer i både vuggestuen og børnehaven.
Åkanden er beliggende i en gammel patricierejendom, Sophies Minde, med smukke højloftede rum og med en dejlig atmosfære. Med skov og strand indenfor gå afstand.
Derudover har vi en køkkenchef, Alison og vores køkkenmedhjælper Søren (som er her 2 dage om ugen).
Vi tilstræber at der er stor diversitet i personalegruppen både i forhold til køn, alder og etnicitet.