Her kan du få et indblik i nogle af de tanker der ligger bag hverdagen i Åkanden. Da der ligger umanerlig mange tanker bag arbejdet i en daginstitution er det hele næppe med, så hvis du undrer dig over noget så spørg endelig.

Hvad er vigtigt for os

Dagtilbudsloven og Gentofte kommunes politiske beslutninger på dagtilbudsområdet. Som udgangspunkt for hverdagen er pædagogikken i Åkanden, først og fremmest funderet i dagtilbudsloven, dernæst i Gentofte Kommunes politisk vedtagne beslutninger på dagtilbudsområdet. Yderligere har vi valgt at tage afsæt i følgende.

Det  skal være sjovt at gå i Åkanden

Det er den helt overordnede pædagogiske grundtanke i al den leg, læring og udvikling, der foregår i hverdagen i Åkanden. Som udgangspunkt er det nærmest selvindlysende, og der er efterhånden også rigelig dokumentation for, at mennesker lærer mere og bedre når de trives og er glade. Der er mange ting der skal være på plads før man bare sådan kan gå rundt og have det sjovt. Man skal kunne være tryg, opleve nærvær og empati, have gode venner.

Hverdagen skal indeholde en balance mellem genkendelighed og overraskelser, der skal ske noget spændende og der skal være plads til fordybelse, man skal kunne med andre og man skal kunne selv og man skal opleve at være deltager i fællesskaber. Så det med at have det sjovt er en alvorlig sag. 

Først og fremmest skal de voksne jo være nærværende, varme og omsorgsfulde.

Det er også vigtigt at de voksne har blik for det sjove i mange af dagligdagens situationer, og har let til smil og grin. Dette er med til at understøtte børnenes tillid og tryghed i forhold til at være i Åkanden. Det er også med til at skabe en god grundstemning i huset. 

Derudover er det væsentligt at man oplever og føler sig som en vigtig og uerstattelig del af et fællesskab. Derfor er tilknytningen til Åkanden, både til voksne og børn et af grundelementerne i et godt børneliv.

Vi arbejder derfor kontinuerligt med både at etablere og udbygge den personlige tilknytning og med at skabe en ”vi-hed” i hverdagen. Vi taler om, hvem der er til stede og hvem der ikke er. Vi læser breve højt fra dem som er på ferie. Generelt er italesættelsen af at være en del af fællesskabet i Åkanden, en væsentlig del af pædagogikken.  

Man skal være med til at bestemme

Når man vokser op i et demokratisk samfund er det væsentligt at  øve sig i at man har noget at skulle have sagt, at ens meninger og ord kan være med til at gøre en forskel. Samtidig er der tidspunkter, hvor der ikke er så  mange muligheder for at have indflydelse. Begge dele er sunde at kunne forholde sig til.

Om morgenen holder vi et møde med børnene, hvor fordelingen af ”hvem er hvor og laver hvad” finder sted. Det er en kompleks situation, hvor der balanceres på en knivsæg i forhold til at få opfyldt ønsker og tilgodeset behov i sammenhæng med de betingelser og muligheder der er tilstede.  Derfor  vil børnene til tider opleve at de kan vælge, hvilket hold de er på, andre gange at blive placeret på et hold fordi det er dér, at der er plads.

Til tider vil barnet blive tilgodeset så ønskeholdet bliver en realitet, til andre tider er det netop fordi man er på et stort hold, at der er plads til, at kammeraten ved siden af kan komme på sit ønskehold. Vi holder styr på, hvem der kommer på hvilke hold og orienterer sig således at alle kommer på fordybelseshold hver uge.    

Der  skal være tid til fordybelse

En væsentlig faktor i forhold til børns udvikling, læring og trivsel er muligheden for fordybelse. Det er netop i stunder med fordybelse at barnets læring og udvikling er optimal. For at kunne fordybe sig er det vigtigt at man ikke bliver forstyrret. Det kræver både ro og plads.

Da institutionslivet byder på rigelige oplevelser, hvor der er mange børn samlet, er det da også en stor udfordring netop at skabe rummet og pladsen til fordybelse. Vi mener at komme godt omkring det bl.a. ved at arbejde med både små og store hold i løbet af ugen og ved at der eks. i børnehaven altid er en af de aldersdelte grupper af sted på tur om torsdagen, således at der kun er ca. 2/3 af børnene tilstede i huset om torsdagen.
I vuggestuen arbejdes der dagligt i små grupper så der er mulighed for at fordybe sig sammen med de andre i en overskuelig gruppe. 

Man skal kunne omgås hinanden

Baggrunden for dette er at mennesket er et socialt væsen der ikke kan eksistere uden at være en del af en social sammenhæng. For at kunne dette, er det nødvendigt at kunne begå sig blandt andre mennesker.

Det fordrer at man som person mestrer den kompleksitet, der er i sociale situationer, at man kan etablere og udbygge relationer til andre mennesker og at man både kan deltage i – og finde på lege, at man kan begynde at se andres intentioner, at man kan formidle egne ønsker og behov, og at man kan lytte til andres og tage hensyn. Alt i alt en øvelse i, at balancere sig selv i forhold til de betingelser der er til stede. 

I de år barnet går i daginstitution er der mulighed for at arbejde med den personlige og sociale læring som hovedtema, senere hen i livet bliver hovedtemaerne anderledes og dér forventes det, at man mestrer de forskellige sociale spilleregler, så man kan bruge sin energi på skole-læring og senere hen arbejde. En af måderne vi arbejder med trivsel og godt kammeratskab på er ved at benytte Fri  for mobberi, som er et pædagogisk værktøj til at arbejde med fremmelse af
pro-sociale dyder udfra følgende 4  grundpræmisser.

• mobning blandt børn er de voksnes ansvar
• en forebyggende indsats er nødvendig for at bekæmpe mobning
• inddrage tilskuerne til mobning
• udvikle børnefællesskaber der bygger på tolerance, respekt, omsorg og  mod

Social inklusion - eller børns deltagelsesmuligheder i sociale fælleskaber

Endnu en tilgang til arbejdet med børns personlige og sociale kompetencer er at arbejde med en socialt inkluderende optik. Det handler primært om at arbejde bevidst med de inklusions- og eksklusionsmekanismer der er en del af hverdagen i institutioner, skoler og på arbejdspladser. Både inklusion og eksklusion finder sted i hverdagen og er en del af de vilkår mennesker befinder sig i. I denne sammenhæng handler det om at personalet gør sig bevidst hvad der har indflydelse på børns deltagermuligheder i sociale fællesskaber. Dette foregår på flere niveauer, både direkte i børnenes indbyrdes forhold til 'hvem må være med i legen' og måske mindre synligt i forhold til børn der bevæger sig i korridorerne mellem de små hverdagsfællesskaber der opstår på legepladsen, de ser aktive ud, men finder sjældent fordybelse i en leg med de andre. Denne form for ufrivillig ikke-deltagelse er et af de fokuspunkter der er i spil. Der ligger også en del inklusionsarbejde i organiseringen af hverdagen ... er der mulighed for at børnene kan deltage i forskellige fællesskaber og dermed få mulighed for at vise forskellige og forhåbentlig de bedste versioner af sig selv...man kan jo godt være god til at bygge med Lego, men knap så god til at spille fodbold osv. Der ligger ligeledes en del arbejde i den detail-organisering der foregår i en aktivitet...hvem sidder ved siden af hvem, hvordan er tonelejet over for de forskellige børn i gruppen, hvor nemt eller svært er det vi skal lave, er fejl tilladt (må man tegne uden for stregen) osv.
Alt i alt er 'børns deltagelsesmuligheder i sociale fællesskaber' et centralt omdrejningspunkt i hverdagen.

Man skal kunne selv

Der bliver brugt mange kræfter på at orientere sig i den sociale  verden, på at være med og på at kunne med andre. Nogle af de faktorer der kan være med til at gøre dette nemmere er ved at støtte barnet i at kunne selv. 
Udover de sansemotoriske fordele ved at bruge sin krop, den personlige styrke det giver at kunne selv og ikke være afhængig af hjælp, er der masser af fordele ved at kunne selv. Det er nemmere at være med i legen, hvis man er hurtig til at få sit tøj og sine sko på. Det er nemmere at være med hvis man selv kan gå på toilettet, så man ikke skal bruge for meget tid på at skifte tøj. Det er nemmere at finde sit tøj, hvis man selv har lagt det på plads.  
Det er nemmere at være sig selv når man kan selv og det er nemmere at være sammen med andre når man kan selv. 

For at kunne selv skal man øve sig, for det kommer ikke af sig selv. På nogle områder er hverdagen i Åkanden indrettet for at børnene kan udvikle deres evne til at kunne selv, men hovedopgaven ligger derhjemme og de helt store udfordringer er forældrenes tid og rum. 
 
For at barnet skal have mulighed for at lære at kunne selv skal der være tid til det og rum til at begå fejl og at lære af dem. Der skal også være plads til de frustrationer det medfører når sokkerne driller og trøjen ikke vil på. 'Ja det er svært men hvis du øver dig så bliver det  nemmere.'

Så sørg for at give masser af opbakning og opmuntring og så den nødvendige hjælp (og ikke mere). Når man giver et barn, der kan selv, tøj på siger man jo egentlig, at det er du ikke god nok til. Derfor gør jeg det for dig, så lad barnet bære sit tøj i taske, pakke tøjet ud, tage tøj på om morgenen, gå  eller cykle i stedet for at blive transporteret rundt i bil til alt.

Børn der starter i skole fra Åkanden

Målet er at de børn der starter i skole fra Åkanden er:

• Glade, sjove og selvhjulpne.
• Gode kammerater og gode til at håndtere små dagligdagskonflikter.
• Nysgerrige på verden
• Opmærksomme på sig selv og andre.
• I stand til at sige til og fra.
• Gode til sprog.
• Glade for at røre sig.

Grupper og Stuer

Vuggestuen

En af forskellene mellem Vuggestuen og børnehaven er opdelingen af børn og rum i hhv. stuer og spisegrupper.
I vuggestuen er børnene delt i to stuer. Dette er med afsæt i de mindre børns behov for tilknytning og en mindre social berøringsflade. Det er mange mennesker de mindste skal forholde sig til. De mindste i vuggestuen har tidligere været delt op i grupper med to medarbejdere. Siden COVID-19 gjorde sit indtog har grupperne været mindre og med 1 medarbejder. det har vi fået så gode erfaringer med at vi forventer at fortsætte med denne arbejdsform.
De største børn i vuggestuen: 'Skovtroldene', har siden oktober 2018 haft base i børnehaven som de har benyttet hver formiddag. De er også sammen med børnehaven på legepladsen mandag formiddag. Dette er med tanke på at de oplever en større grad af sammenhæng med børnehaven og at overgangen mellem de to afdelinger i huset bliver så let for børnene som muligt. Det har indtil videre medført en mere sammenhængende overgang fra vuggestue til børnehave, for børnene.

Børnehaven

I børnehaven er børnene delt i 2 'Spise/Samlings-grupper'. Det er vigtigt for os at pointere at der ikke er tale om stuer i gængs forstand.
På 1. sal holder Bjørne/Ræve til. På 2. sal holder Uglerne til. Den korte udgave af forholdet rum/gruppe er, at børnehavebørnene hører til i hele børnehaven. Grupperne holder samling og spiser i hver deres rum, men udover det, er de ikke tilknyttet et fast rum.

Og hvorfor nu det? Jo, børnehaven er indrettet så der på begge etager er 4 zoner, eller funktioner Et bevægelsesrum, en stillezone, et kreativt rum og et rum til selvstændig leg/rolleleg. Disse zoner er svære, hvis ikke umulige, at kombinere i ét rum. Børnene i børnehaven kan derfor fordele sig efter aktivitet og behov for udfoldelse, fremfor efter hvilken gruppe de hører til. Der ligger dermed en dobbelthed i forholdet til rummenes betydning for børnene. Man kan sagtens have et yndlingsrum, der ikke er der hvor man spiser. De voksne pendler også mellem de forskellige rum. 2. sal minder mere om en stue, bortset fra at børnene på 2. sal er med på hold og torsdagsgrupper sammen med børnene fra 1. sal. se mere om hverdagsstrukturen.

Tilbage til det med stuerne. Når man indenfor daginstitutionspædagogik taler om stuer, ligger der som regel en del underforstået.
Her et par eksempler på underforståelser der hører stuebegrebet til. Stuen det er det/de rum hvor børnene hører til. Til stuen hører også stuepædagogen, der ganske vist kender alle børn, men dog fokuserer mest på børnene på stuen.På Stuen skal man kunne lege, bygge, hvile, læse op mm. Stuen har et lidt hjemligt præg (opholdsstue, dagligstue, spisestue).

Ovenstående er kun delvist tilfældet i Åkanden. Som nævnt før hører børnehavebørnene til i børnehaven. Der er en pædagog knyttet til hver børnegruppe som ansvarshavende, eller, en slags administrerende direktør for børnegruppen. De har selvfølgelig et særligt fokus på deres børnegruppe, og spiser med dem og holder samling med dem. Derudover er resten af det pædagogiske personale knyttet mere eller mindre løst til grupperne. Denne organisering har vi valgt, da vi mener at det er den mest fleksible og robuste konstruktion ift. at håndtere både de pædagogiske arbejdsområder der er, et svingende børnetal og varierende ferier og kurser.

I tiden med COVID19 har vi arbejdet mere med etageadskillelse i børnehaven.

Læreplaner og Kommunal børnepolitik

Som daginstitution i Danmark anno 2020 er der mange forhold der skal tages hensyn til. Lovmæssigt er vi forpligtet af lov om dagtilbud, hvori det blandt andet nævnes at vi er ansvarlige for det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse. Derudover er vi forpligtet til at være med til at udvikle barnets evner til at deltage i forpligtende fællesskaber. Vi er dermed både fokuseret på det enkelte barn og på det enkelte barns deltagelse i fællesskabet.

Se mere i Dagtilbudsloven

Herunder er afsnittet om pædagogiske læreplaner i daginstitutioner der tilsiger os at arbejde med, dokumentere og evaluere arbejdet med følgende 6 områder:

• Social udvikling
• Alsidig personlig udvikling
• Sproglig og kommunikation
• Krop, Sanser og bevægelse
• Kultur æstetik og fællesskaber
• Natur, udeliv og science

Samt arbejdet med det nationale pædagogiske grundlag. Læreplanen er under udarbejdelse i institutionen og skal som led i den nye reform på området ligge færdig med udgangen af 2020.

Visionen "Børn forandrer verden" kan ses på Gentofte Kommunes side.

Bevægelse

Vi har siden vores ombygning i 2014 arbejdet med at fremme en bevægelseskultur i huset og har et ekstra øje på motorik og børnenes muligheder for at kunne afprøve deres formåen både inde og ude. Vi har på alle etager rum dedikeret til bevægelse. Vi har udviklet på dette både via bygning og kurser. Senest er dette kommet til udtryk i en lille artikel i Pædagogernes fagblad Børn & Unge .